top of page
Laura-4.jpg

(L)

Mit navn er Laura Vesti, og jeg er vokset op i scenekunstens og bevægelsens verden på Fyn.

Fra MGP dans henover danselinjen på Det Kongelige Teater Balletskolen Odense, de fynske musicalscener og Foxy Ladies til Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia, en BA og en ny værktøjskasse i dans, drama og sang.

 

Til at indtage de danske scener som professionel udøvende kunstner, til at vokse i rollen som danseunderviser og koreograf. Og forelske mig hovedkulds i det.

Til sideløbende at tage en 200 timers certificering i Hatha-, Vinyasa- og Yin Yoga fra Triangle Yoga Academy.


På min vej er jeg blevet fascineret, opslugt og forvirret. Der er tidligt i mit liv blevet introduceret en vedholdende nysgerrighed på bevægelsens væsen og kunnen - og herfra spirede tanken om at skabe et bevægelsesstudio.

Jeg brænder for at dele min værktøjskasse, mine erfaringer, mit netværk af empatiske kunstnere, der inspirerer mig helt vildt - og ikke mindst ønsket om rum, hvor der er plads til at udfolde sig, møde sig selv, tænke krøllet og turde prøve ting af - med andre.


Derfor har jeg, med masser af kærlig hjælp, startet AURAS.

AURAS er ønsket om at facilitere spændende og kvalitetsbevidst undervisning for alle, der går med bevægelseslængsel.

 

Dem, der længes efter en karriere i det kreatives tegn. Dem, der bevæger sig for deres eget velvære. Dem, der gerne vil kunne passe dans, yoga og/eller drama ind i et travlt arbejdsliv. Dem, der vil føle tilhørsforhold til et sted udenfor hjemmet og til andre.

​

Jeg kunne ikke forestille mig noget mere rigtigt sted til AURAS end her, hjemme på Fyn, i kulturperlen Brandts Klædefabrik.

​​

I AURAS rammesætning kombineres det legende og det seriøse. I klasserne er udgangspunktet nysgerrighed og undersøgelse. 

 

Af bevægelse. Bl.a. med udgangspunkt i ydre form og æstetik, såvel som fra en indre oplevelse af kroppen.

Af åndedrættet, der uden tvivl  er den store fællesnævner mellem dans, yoga og drama. 

​

 Af koppens afgrænsninger, viden og personlige sprog. 
 

Af udtryksformer. Af fællesskab og relationel bevægelse. Af legende dygtiggørelse. Af succeskriterer. Af os selv. Af AURAS. Af hinanden. Af at have det sjovt i bevægelse. Af whatever der dukker op og vil undersøges.

 

​​Der vil altid være minimum 30 minutter imellem hver klasse for at sikre en god både opstart og afrunding, og der er kun 15 pladser pr. klasse. 

AURAS er et kulturcommunity, som vi skaber sammen. Derfor er loungen og tagterrassen, hvor der er adgang til te og kaffe og plads til at slappe af, snakke og skabe, en vigtig del af universet. Af rummet, hvor der er plads til dig og dem, du hiver med. Eller måske møder. 


Jeg glæder mig til at dele AURAS med jer!

​

​​ 

Laura-11.jpg
Laura-5.jpg
Laura-7.jpg
bottom of page