UNDERVISERE
Herunder et udpluk af aktuelle underviserne hos AURAS.

Jazz, yoga & fysiodrama
Laura Vesti
Laura Vesti er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia (2022) og havde som barn og ung sin daglige gang på Det Kongelige Teater Balletskolen Odense.
Siden endt uddannelse har hun arbejdet som underviser, koreograf og udøvende scenekunstner. Hun har medvirket i forestillinger hos bl.a. Ishøj Teater, Odense Teater, Rønnow Musicals og One & Only Musicals.
I 2025 blev hun certificeret yogaunderviser, og i dag driver hun AURAS Bevægelsesstudio, hvor hun også underviser i jazz, yoga og drama.
Lauras undervisning kombinerer en danseteknisk og dramatisk tilgang til bevægelse og forener scenekunstnerisk erfaring med en yoga-inspireret praksis.

Step & drama
Anton Holten Lambert
Anton har en bachelor i musical fra Den Danske Scenekunstskole, og så har han brugt mange timer med stepsko på fødderne.
Han involverer sig gerne i scenekunst og kultur fra flere vinkler. Som underviser, udøvende scenekunstner på de skrå brædder og i livet rundt om scenen.
Foto: Rikke Engmann

Musicaldans
Thea Boel
Thea Boel Gjerum er uddannet musicalperformer fra Performing Arts School i Göteborg (2015).
I sin karriere har hun været udøvende scenekunstner hos bl.a. Det Ny Teater og Heltemus Production, og har koreograferet over ti større musicalproduktioner.
Thea underviser gerne i step (tap dance), jazz og musicaldans, og hun går op i, at det skal være sjovt og hyggeligt at dygtiggøre sig.
Foto: Katharina Dyrberg

Girly Cmmerciel & Heels
Emilie Augustesen
Emilie er uddannet musical performer fra Millennium Performing Arts (2020) og har i sin barndom danset på Det Kongelige Teater Balletskolen Odense samt gennemført Danse-grunduddannelsen (DGU).
Emilie har i de seneste år danset i diverse kompagnier og arbejdet som underviser. Hun er desuden certificeret personlig træner og læser til fysioterapeut i Odense, hvor ønsket er at kombinere dansen med fysioterapiens faglighed.
I Emilies timer bliver der lagt vægt på koreografi og performance, hvor der altid er plads til din egen fortolkning af materialet. Undervisningen har fokus på musikalitet, dynamik, udtryk og scenisk tilstedeværelse, og du vil blive udfordret både teknisk og performativt.

Kor & solosang
Marie Mourier
Marie er uddannet musicalperformer fra Den Danske Scenekunstskole Fredericia (2021).
Hun kommer fra Sydfyn og fik sine første musicalerfaringer i Odense og på Nordfyn. Hun har hele sin ungdom dyrket kor. Lige fra fælleskoret på Ollerup Efterskole, henover kirkekor og acapellakor, til nu at leve af at stå på de danske scener, hvor hun laver musicals og synger kor.
Hun brænder for at skabe godt kor, hvor stemmer smelter sammen og skaber en følelse af fællesskab. Noget der går op i en højere enhed.

Bevægelsesleg
Rebecca Bang Holm
Rebecca har danset siden hun var 8 år gammel, og beskæftiget sig med drama i flere år. Hendes rejse inkluderer bl.a. teaterlinjen på HF Flow, Viby Efterskole og Allingham dance team. Efter sommerferien starter hun desuden på Musicaltalentskolen i Nyborg.
Hun beskriver selv, at hun gennem dans og teater fra en tidlig alder har fået en stærkere kontakt til sin krop - samt en større forståelse for, hvordan vi kan udtrykke os gennem den. Derfor prioriterer hun leg, kreativitet og bevægelse højt i sit liv.
Som underviser vægter Rebecca tryghed, nærvær og bevægelsesglæde. Hun ønsker at skabe et roligt og legende rum, hvor forældre i samvær med deres børn kan udforske bevægelse, styrke båndet mellem barn og forældre - og få et lille pusterum fra hverdagen.

Sang og stemmetræning
Jacob Ditlev
Jacob er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia (2021) og Voice Coach Academy (2025). Jacob arbejder som musicalperformer, skuespiller, sangcoach og dramatiker.
Han har bl.a. medvirket i forestillinger som “Matador musical”, Elsk Mig i Nat” og “De Tre Små Grise”. Som sangcoach underviser han soloelever, afholder workshops og er vocal coach på forestillinger. Jacob er aktuel med sit debutværk som dramatiker: “En Magisk Dreng” som har premiere til januar 2027.
Sang- og stemmetræning skal være konkret, træningsbart, trygt og SJOVT!
Foto: Johan Klitgaard